Det kan behandlingen gøre for dig

Kortene i afsnittet siger, hvad medicinen kan, og hvad den ikke kan. Her står grundlaget.

Sådan hænger det sammen

Al almindelig rejsningsmedicin tilhører samme familie, PDE5-hæmmere. Stoffet blokerer et enzym, der ellers bremser blodtilførslen til penis. Kroppen sender selv signalet ved lyst og berøring, og medicinen lader signalet virke stærkere og længere. Derfor skaber medicinen ikke lyst, og den giver ingen rejsning uden stimulation. Det står i produktresuméerne for alle fire stoffer.

Præstationsangst forstærker ofte problemet: Én dårlig oplevelse gør den næste sværere. De europæiske urologer beskriver, at et par vellykkede forsøg med medicin bryder den cirkel for mange, og nogle klarer sig derefter uden. Det er baggrunden for kortene om selvtillid og nærhed.

Stofferne adskiller sig i, hvor hurtigt de virker, og hvor længe. Derfor vælger lægen typen ud fra din hverdag, ikke efter en fast opskrift. Tallene for hver type finder du i afsnittet om medicinen og på dets egen kildeside.

Kilder

1. De europæiske produktresuméer (EMA) Det Europæiske Lægemiddelagentur: produktresuméer for sildenafil (Viagra), tadalafil (Cialis), vardenafil (Levitra) og avanafil (Spedra). Beskriver virkemåden, kravet om seksuel stimulation, virkningens indtræden og varighed samt bivirkninger. Bag kortene "Forstærker kroppens egen reaktion" og "Tilpasses dine behov". Se produktresuméet for Viagra hos EMA
2. EAU-retningslinjerne for seksuel og reproduktiv sundhed European Association of Urology. Guidelines on Sexual and Reproductive Health, seneste udgave. Anbefaler PDE5-hæmmere som førstevalg ved rejsningsbesvær og beskriver samspillet mellem angst, forventning og rejsning. Bag kortene om selvtillid og parforhold. Læs retningslinjerne

Tilbage til rejsning

Kortene beskriver, hvad de fleste oplever. Din læge vurderer altid din situation, før du får medicin.