Kontrol under TRT: hvornår, hvilke blodprøver og hvilke grænser?

Hvor ofte skal man til kontrol under TRT?

Den nationale vejledning anbefaler kontrol 3 til 6 måneder og 12 måneder efter start og derefter hver 12. måned, og ved indsprøjtning kan intervallet i stabil fase være 15 til 18 måneder.

Kontrollen er tættest i begyndelsen, fordi dosis og interval skal findes. Uanset om du bruger gel som Testogel eller indsprøjtning med testosteronundecanoat (Nebido), justeres behandlingen i starten ud fra dine symptomer og blodprøverne. Lægehåndbogen har en lidt anden tidsplan end vejledningen, afhængigt af behandlingsformen.

Lægen tilpasser skemaet efter dine blodprøver. Efter en dosisændring på grund af høj hæmatokrit kontrolleres igen efter 3 til 6 måneder.

Når TRT-forløbet åbner hos Recepta, er mindst to kontrolblodprøver om året med i 349 kr. pr. 4 uger, sammen med lægelig opfølgning, beskeder til lægen og recepter.

Hvilke blodprøver tages ved kontrol under TRT?

Ved kontrol måles testosteron, LH, SHBG, hæmatokrit og hæmoglobin samt levertallet ALAT, og mænd over 40 år får også målt PSA.

Ved kontrollen spørger lægen også til symptomer, gener ved behandlingen og tegn på for høj dosis, og blodtrykket måles. Viste en knogleskanning (DXA) før start en T-score på -1,0 eller lavere, gentages den efter 2 år. Læs mere om testosteron blodprøve.

• Testosteron og SHBG: viser, om dosis rammer normalområdet. SHBG bruges til at beregne det frie testosteron.
• LH: ved primær mangel betyder hæmmet LH, at dosis er for høj.
• Hæmatokrit og hæmoglobin: testosteron øger antallet af røde blodlegemer.
• ALAT: et levertal. Medicin.dk anbefaler også at følge levertal og blodtryk.
• Lipider (kolesterol): nævnes af Lægehåndbogen og medicin.dk, men ikke af den nationale vejledning.
• PSA: kun hos mænd over 40 år.

Hvornår på dagen skal kontrolblodprøven tages?

Ved indsprøjtning tages prøven lige før næste injektion (dalværdi), og ved gel tages den ifølge Lægehåndbogen fastende om morgenen, før du smører gelen på.

Den nationale vejledning tillader, at prøven ved gel tages når som helst på dagen, dog tidligst 1 uge efter en dosisændring, men lægen skal vide, hvornår du smurte gelen på. Prøven må aldrig tages fra et hudområde, hvor der er smurt gel, fordi det giver et falsk højt testosteron.

Ved indsprøjtning er dalværdien vigtig, fordi niveauet er højest ca. 7 dage efter injektionen og derefter falder langsomt. Er dalværdien høj, forlænges intervallet mellem injektionerne.

Hvad er grænsen for hæmatokrit under TRT?

Er hæmatokrit over 50 %, sættes dosis ned eller intervallet mellem injektioner forlænges, men en stabil hæmatokrit op til 52 % kan accepteres uden andre tegn på overdosering.

Testosteron får nyrerne til at danne mere EPO, som øger antallet af røde blodlegemer. For mange røde blodlegemer kan øge risikoen for blodpropper. Efter en dosisreduktion tages en ny prøve efter 3 til 6 måneder. Blodtapning anbefales normalt ikke som løsning.

Indsprøjtning giver lidt oftere forhøjet hæmatokrit end gel. Tager du også en SGLT-2-hæmmer mod diabetes, skal hæmatokrit og hæmoglobin følges ekstra nøje, fordi begge typer medicin kan hæve dem. Læs mere om TRT bivirkninger.

Hvad er PSA-grænserne under testosteronbehandling?

Behandlingen pauseres, og du henvises til urolog, hvis to PSA-målinger i træk er over 3,0 ng/ml under 60 år, over 4,0 ng/ml ved 60 til 70 år eller over 5,0 ng/ml over 70 år.

PSA måles 3 til 6 måneder efter start hos mænd over 40 år og derefter med 12 til 24 måneders mellemrum. Under 40 år er der ikke grund til PSA-kontrol. Målingerne tælles kun, hvis der ikke er urinvejsinfektion. Før start kræver vejledningen normal PSA og en undersøgelse af prostata hos mænd over 40 år, og når forløbet åbner hos Recepta, fortæller lægen, hvordan det foregår.

Kilde: den nationale behandlingsvejledning fra Dansk Endokrinologisk Selskab.

Hvordan justeres dosis efter kontrolblodprøverne?

Dosis sættes ned eller intervallet forlænges ved høj hæmatokrit, hæmmet LH eller tegn på overdosering, og målet er normalt testosteron og LH, hæmatokrit under 50 % og færre symptomer.

Ved indsprøjtning styres intervallet af blodprøverne for at undgå overdosering, og ved gel kan dosis justeres hurtigt. Hos ældre mænd og mænd med nedsat kredsløb giver den sædvanlige dosis ofte for højt testosteron. Ved mindre alvorlige bivirkninger sættes dosis ned, og virkningen vurderes igen efter 3 til 6 måneder.

• Forhøjet hæmatokrit, væskeophobning og stigende blodtryk.
• Ny aggressivitet, irritabilitet eller nervøsitet.
• Ny svær akne eller forhøjet sexlyst.
• Vægtøgning og langvarige eller hyppige rejsninger.

Listen ovenfor er tegn på for høj dosis. Mere skæg og kropsbehåring, fedtet hud og vigende hårgrænse er derimod udtryk for, at hormonet virker. Læs om forskellen på testosteron gel eller injektion.

Hvornår skal testosteronbehandling stoppes eller pauses?

Behandlingen stoppes ved alvorlige bivirkninger som svær hjertesvigt, udtalt væskeophobning, ukontrollabelt blodtryk, forværret iskæmisk hjertesygdom, prostatakræft, brystkræft eller blodprop.

En pause overvejes, hvis symptomerne ikke er bedret efter 1 års velreguleret behandling, hvis manglen skyldes opioider, og dosis sænkes væsentligt, eller hvis årsagen kan være forbigående, fx en hypofysesygdom i bedring. Ønsker du børn, skal behandlingen også planlægges om, se TRT og fertilitet.

Ved primær testosteronmangel er behandlingen livslang, og det er kontrollen også. Stop aldrig selv pludseligt: en markant lavere dosis eller et brat stop kan give abstinenssymptomer.

Ofte stillede spørgsmål