Er testosteronbehandling farligt? Det viser forskningen om hjerte, prostata og dødelighed

Er testosteronbehandling farligt for hjertet?

Nej, ikke ifølge det største studie: i TRAVERSE med 5.246 mænd med hjertekarsygdom eller høj risiko fik 7,0 % på testosteron en alvorlig hjertekarhændelse mod 7,3 % på placebo, men der var flere tilfælde af atrieflimren, akut nyreskade og blodprop i lungerne.

TRAVERSE er det eneste store lodtrækningsforsøg om TRT og hjertet med hjertekarsikkerhed som hovedformål. Mændene var 45 til 80 år, havde hjertekarsygdom eller høj risiko for det og to fastende morgenmålinger under 10,4 nmol/l, og de fik testosterongel eller placebo i gennemsnitligt 21,7 måneder.

Det primære endepunkt (død af hjertekarsygdom, hjerteinfarkt eller apopleksi) ramte 182 mænd på testosteron og 190 på placebo, hazard ratio 0,96, og den samlede dødelighed var 5,5 % mod 5,7 %. Til gengæld fik 3,5 % atrieflimren mod 2,4 %, og lungeemboli sås hos 0,9 % mod 0,5 %, tal der var for små til formel statistisk analyse. En efteranalyse viste, at disse hændelser især ramte mænd, der havde haft covid-19.

Metaanalyserne peger samme vej: Hudson m.fl. 2022 (35 placebokontrollerede studier, 5.601 mænd) fandt hjertekarhændelser hos 7,5 % mod 7,2 % og dødsfald hos 0,4 % mod 0,8 %, ingen af delene signifikant, og Corona m.fl. 2024 (106 studier, 8.126 mænd på testosteron og 7.310 på placebo) fandt ingen forskel i alvorlige hjertekarhændelser og bekræftede ikke den øgede forekomst af atrieflimren.

Et T Trials-delstudie med 138 ældre mænd fandt dog mere ikke-forkalket plak i kranspulsårerne på testosteron end på placebo efter 1 år, uden at nogen fik en hjertekarhændelse. Derfor skriver den amerikanske urologforening AUA stadig, at det ikke kan siges endegyldigt, om behandling øger eller sænker risikoen, og at behandling ikke bør startes i 3 til 6 måneder efter en hjertekarhændelse.

Hvad fandt TRAVERSE om knogler, blodmangel, sexlyst og diabetes?

TRAVERSE fandt flere knoglebrud på testosteron (3,50 % mod 2,46 %), bedre korrektion af blodmangel (41,0 % mod 27,5 % efter 6 måneder), mere seksuel aktivitet, men ingen bedring af rejsningsfunktionen, og ingen sikker effekt på udvikling af diabetes.

Bruddene var overraskende, fordi testosteron øger knogletætheden. Hos 5.204 mænd fulgt i median 3,19 år fik 3,50 % et klinisk brud på testosteron mod 2,46 % på placebo (hazard ratio 1,43); uden brud efter højenergitraumer var forskellen ikke signifikant (2,9 % mod 2,2 %). Lægehåndbogen anbefaler ikke testosteron som eneste behandling ved høj risiko for knoglebrud.

Blodmangel forsvandt hos 41,0 % på testosteron mod 27,5 % på placebo efter 6 måneder. Hos 1.161 mænd med lav sexlyst steg den seksuelle aktivitet, men rejsningsfunktionen blev ikke bedre end på placebo. Blandt 1.175 mænd med prædiabetes udviklede 7,8 % mod 10,7 % diabetes efter 12 måneder, ikke signifikant, så testosteron bør ikke bruges til at forebygge diabetes.

Giver testosteronbehandling prostatakræft?

Nej, der er ikke påvist øget risiko for prostatakræft ved behandling af testosteronmangel, hverken i lodtrækningsforsøg eller i et svensk register med 38.570 tilfælde, men testosteron kan få en eksisterende kræft til at vokse, og der mangler data for mere end 10 års behandling.

Spørgsmålet om TRT og prostata er bedst belyst i det svenske registerstudie Loeb m.fl. 2017 med 38.570 mænd med prostatakræft og 192.838 kontroller: testosteron hang ikke sammen med prostatakræft samlet (odds ratio 1,03), og der var færre aggressive tilfælde (odds ratio 0,50). Metaanalysen Cui m.fl. 2014 af 22 lodtrækningsforsøg med 2.351 mænd fandt heller ingen øget risiko for prostatakræft, biopsi eller knuder.

I TRAVERSE ramte højgradig prostatakræft 5 af 2.596 på testosteron mod 3 af 2.602 på placebo, ikke signifikant. AUA skriver, at der ikke er evidens for, at testosteron udløser prostatakræft, men Lægehåndbogen tilføjer, at der mangler data for mere end 10 års behandling.

Fordi TRT kan få en uopdaget kræft til at vokse, kræver den danske vejledning normal PSA og en undersøgelse af prostata hos mænd over 40 år før start, og PSA måles igen 3 til 6 måneder efter start. Er to målinger i træk over aldersgrænsen (3,0 ng/ml under 60 år, 4,0 ng/ml ved 60 til 70 år, 5,0 ng/ml over 70 år), holdes der pause, og du henvises til urolog, se kontrol under TRT.

Øger eller sænker testosteronbehandling dødeligheden?

Lodtrækningsforsøgene viser ingen forskel i dødelighed (5,5 % mod 5,7 % i TRAVERSE), mens observationsstudier, der viser lavere dødelighed hos behandlede mænd, ikke kan skelne mellem effekt af behandlingen og det, at lavt testosteron i sig selv er en markør for dårligt helbred.

Lavt testosteron hænger sammen med højere dødelighed: i Yeap m.fl. 2024 (9 kohorter, 255.830 personår) havde mænd med testosteron under 7,4 nmol/l højere samlet dødelighed. Det betyder ikke automatisk, at behandling forlænger livet, for lavt testosteron er ofte et tegn på overvægt, kronisk sygdom eller medicin, som selv øger dødeligheden.

Det observationelle studie Shores m.fl. 2012 fulgte 1.031 amerikanske veteraner med lavt testosteron: dødeligheden var 10,3 % hos de behandlede mod 20,7 % hos de ubehandlede, men forfatterne advarer selv om, at raskere mænd oftere sættes i behandling. I lodtrækningsforsøgene er dødeligheden ens: 5,5 % mod 5,7 % i TRAVERSE og 0,4 % mod 0,8 % i Hudsons metaanalyse. Behandling uden dokumenteret mangel er derimod ifølge Patienthåndbogen forbundet med øget dødelighed.

Hvad ændrede FDA i 2025, og hvad betyder det?

Den 28. februar 2025 fjernede den amerikanske lægemiddelmyndighed FDA teksten om øget hjertekarrisiko fra den sorte boksadvarsel på alle testosteronprodukter, tilføjede TRAVERSE-resultaterne og en advarsel om forhøjet blodtryk og beholdt begrænsningen om, at aldersbetinget lavt testosteron ikke er en godkendt indikation.

Blodtryksadvarslen bygger på døgnblodtryksmålinger, som bekræftede en blodtryksstigning ved alle testosteronprodukter. De danske produktresuméer for Testogel, Tostran, Testavan og Nebido siger det samme, og den nationale vejledning regner forhøjet blodtryk som en relativ kontraindikation og blodtryksstigning som et tegn på overdosering.

Begrænsningen betyder, at testosteron kun er godkendt til mænd med lavt testosteron på grund af en tilhørende sygdom, ikke til det beskedne fald, der følger med alderen. Det svarer til dansk praksis, hvor behandling kræver symptomer plus to lave fastende morgenprøver, se hvornår starte TRT.

Hvad er de reelle risici ved TRT, og hvad gør lægen?

De dokumenterede risici er for mange røde blodlegemer, stigende blodtryk, forværret søvnapnø, flere knoglebrud i TRAVERSE og behandling af mænd uden påvist mangel, og hver af dem håndteres med faste blodprøver, blodtryksmåling og en stram diagnose.

For mange røde blodlegemer (erytrocytose) er den hyppigste bivirkning. I TRAVERSE nåede 22 % på testosteron en hæmatokrit over 54 % mod 1 % på placebo. Det har betydning: i registerstudiet Ory m.fl. 2022 fik mænd med hæmatokrit på 52 % eller mere 5,15 % alvorlige hjertekar- eller tromboemboliske hændelser i det første år mod 3,87 % hos matchede mænd med normal hæmatokrit, mens behandlede mænd uden polycytæmi ikke havde højere risiko end ubehandlede.

Den danske grænse for hæmatokrit er 50 % (en stabil værdi op til 52 % kan accepteres). AUA, EAU og Endocrine Society bruger 54 % som grænse for indgreb; TRAVERSE-tallet på 22 % gælder altså en højere grænse end den danske.

Søvnapnø viser, at kilderne er uenige: Lægehåndbogen og Endocrine Society advarer om forværring af ubehandlet svær søvnapnø, mens EAU 2026 ikke finder evidens for en sammenhæng ved let eller moderat søvnapnø. Hos Recepta spørger lægen derfor til snorken og vejrtrækningspauser før start. Læs mere i TRT bivirkninger.

Hvordan følger Recepta de risici, forskningen peger på?

Hos Recepta bygger forløbet på den nationale vejledning: to fastende morgenblodprøver før diagnosen, blodtryk og PSA før start, hæmatokrit og PSA ved kontrollerne og mindst to kontrolblodprøver om året.

Udredningen foregår online med lægesamtale over telefon eller video. Lægen bestiller blodprøverne elektronisk, og de tages fastende om morgenen på et offentligt hospitalslaboratorium i din region: først en fuld profil med testosteron, SHBG, LH, FSH, østradiol, prolaktin, hæmatokrit, hæmoglobin, levertal, nyretal, lipider, HbA1c og PSA hos mænd over 40 år, derefter en bekræftende morgenprøve. Viser prøverne ikke mangel, stopper forløbet efter opstarten, og der opkræves ikke mere.

Er mangel påvist, får du en behandlingsplan og recept til apoteket, og blodtrykket måles før start. Mænd over 40 år skal have normal PSA og en undersøgelse af prostata, og lægen fortæller, hvordan det foregår, fx hos egen læge. Kontrolblodprøver følger efter 3 til 6 og 12 måneder og mindst to gange om året med hæmatokrit, testosteron, LH, SHBG, levertal og PSA. Opstart koster 1.249 kr. inkl. begge blodprøver, lægesamtale og plan, derefter 349 kr. pr. 4 uger uden binding; medicinen købes på apoteket. Start din udredning.

Ofte stillede spørgsmål